Ugens model – 4D modellen

Denne uges model er en model der bruges i forbindelse med change management – forandringsledelse.

Den tager udgangspunkt i de tanker der ligger bag Appriciative Inquiry. Det er et begreb der dækker over en holdning til en anerkendende tilgang bl.a. når man gennemførerorganisatoriske ændringer. Lad os se på modellen!

4dMan har et fokus, et eller andet område man ønsker at forandre/forbedre.

Nu starter man i Discover. Her drejer det sig om at finder frem til det bedste i organisationen:

  • Hvad gør vi bedst?
  • Hvad gør organisationen unik – på en positiv måde?
  • Hvad er værd at tage med fra den eksisterende organisation når vi gennemfører forandringer?

Når vi har kortlagt disse punkter, bevæger vi os over i Dream! Nu skal vi – på baggrund af, hvad vi fandt ud af under Discover – formulere nogle drømme, ideer og visioner for fremtiden.

Når vi er ved at være igennem Dream-fasen, bevæger vi os videre i Design. Nu drejer det sig om at finde frem til de bedste måder at designe de organisatoriske ”tilstande” vi fandt frem til under Dream.

Endeligt når frem til Destiny. Nu skal vi have implementeret det design, vi frembragte under Design.

Denne model er meget fokuseret på de gode kræfter der ligger blandt medarbejderne i en moderne organisation.

Modellen kunne være en mulighed hvis du arbejder med nytænkning i en organisationen præget af tro på positiv forandring. Den er oprindeligt tænkt af David Cooperrider og Suresh Srivastva tilbage i 1980.

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans L. Nørgaard

Om Vestslesvigsk

Kompromisløst øl til livsnydere!
Dette indlæg blev udgivet i Forandringsledelse, Motivation, Ugens Model og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Ugens model – 4D modellen

  1. Pingback: Ugens Model; Motivation & Pink | Fagprøvebloggen

Skriv en kommentar