Har du problemer med, hvornår du ”kører” og hvornår du skal ”køre”? Du er meget langtfra at være den eneste! Og nej, det er ikke ligegyldigt. Hvis du er startet i elevplads efter den 1/8 2020, tæller skriftligheden med i bedømmelsen af din færdige fagprøve!
Hvis du kort og klart vil fortælle, hvad du gør, så hedder det f. eks.
- Jeg skriver
- Jeg optimerer
- Jeg læser
- Jeg går
- Jeg løber
…og så videre! Men:
- Jeg vil/kan/må/skal skrive
Hvad skete der her? Du satte et vil/kan/må/skal ind imellem ”jeg” og dit ”udsagnsord”.
Eller
- Jeg prøver at skrive
Hvad skete der her? Hvis du sætter et ”at” foran dit udsagnsord – så skal der ikke ”r” på i enden! Og bemærk; der er et ”r” på enden af ”prøve” – fordi det er en beskrivelse af noget du gør!
Jeg er ikke dansklærer… men måske er den simple regel, at hvis ikke du har andre ord mellem jeg/du/vi/de og udsagnsordet, der fortæller, hvad du gør – ja, så skal du have ”r” på i enden!
Husk at få læst korrektur på din færdige fagprøve!
Håber dette kan hjælpe dig! Husk, at du kan få den strukturerede gennemgang af fagprøvens elementer i bogen/hæftet “Fagprøven”, der er udkommet på Forlaget ’94. Du finder den her!
God læselyst & go’ arbejdslyst!
Hans L. Nørgaard