Nørgaards Beslutningsmodel kan bruges i de situationer, hvor man har brug for en struktureret vurdering af, hvorvidt man skal bibeholde en eksisterende løsning eller implementere en ny løsning.
Tanken med modellen er, at den tager nogle forhold i betragtning, som man normalt ikke vil inddrage i eksempelvis en cost-benefit analyse. Den er således ikke først og fremmest fokuseret på rå omkostninger og indtjening.

Hver faktor i højre side bedømmes på en 1-5 skala, der er defineret således:
1 – meget ufordelagtig
2 – ufordelagtig
3 – neutral
4 – fordelagtig
5 – meget fordelagtig
Når man har vurderet faktorerne ift den eksisterende løsning, gentager man øvelsen ift den påtænkte nye løsning. Dernæst trækker man scoren på den eksisterende løsning fra den nye. Hvis dette resultat er lig 0 eller mindre, giver den nye løsning ingen værdi. Man vil ende med en samlet score nederst til højre i modellen, der danner grundlag for en beslutning på det taktiske og operationelle niveau. Hvis beslutningen har strategiske implikationer kan den eventuelt bruges i sammenhæng med en forudgående SWOT/TOWS analyse.
Case Vestslesvigsk Bryghus Aps
Vestslesvigsk Bryghus står overfor en beslutning om at opgradere brygkapaciteten. Der er tale om et nanobryghus med meget små batchproduktioner. Produktionsteknologien består i dag af 2 * 100 l gasgruekedler. Den påtænkte nye løsning er et 300 l stålkar uden opvarmning. Bryghuset har allerede en 400 l tank med elvarmeelement. Medarbejderstaben består af én brygmester.

Håber dette kan hjælpe dig! Husk, at du kan få den strukturerede gennemgang af fagprøvens elementer i bogen/hæftet “Fagprøven”, der er udkommet på Forlaget ’94. Du finder den her!
God læselyst & go’ arbejdslyst!
Hans L. Nørgaard