Tid til lidt kreativ tænkning!

17.09.2013

Så er det vist på høje tid og i næstsidste sekund, at jeg får skubbet bloggen i gang igen! Jeg vil starte en ny sæson med at komme med et frisk, kreativt pust.

Nogle af jer har måske svært ved at se, hvad I skal kaste jer over i fagprøven. Der findes rigtigt mange gode værktøjer til at afveje fordele og ulemper ved en ide. Jeg vil præsentere jer for ”de Bonos hatte”.

De Bonos hatte er en metode til at anskue en ide ud fra forskellige vinkler. Jeg har afprøvet den på nye ideer og den virker rigtigt godt, især hvis man kan gennemgå processen sammen nogle stykker.

Du behøver naturligvis ikke at være udstyret med 6 forskellige hatte, selvom det er en gimmick der virker meget godt. Nu kan nøjes med 6 stykker papir i hver sin farve. Lad os prøve at se på metoden.

Du har skrevet din ide ned, og du tager den med hen til dit hvide papir (nu sidder du med den hvide hat på). Her forholder du dig til hvilke informationer du har til rådighed og hvilke informationer du mangler, for at kunne forholde dig til ideen eller arbejde videre med den. Når du har den hvide hat på, forholder du dig neutralt til ideen.

Nu bevæger du dig videre til det røde papir; nu har du den røde hat på. Her drejer det sig om mavefornemmelser, følelser og intuition. Hvad kan du lide ved ideen? Hvad kan du ikke lide ved ideen? Minder ideen dig om noget andet der virkede eller ikke virkede? Her er det okay, at du ikke kan underbygge dine udsagn rationelt!

Så kommer turen til det sorte papir. Her har du den sorte hat på, osse kendt som Nej-hatten! Du forholder dig til alle de gode grunde til, at ideen er dårlig, at den ikke kan gennemføres. Eller at den ikke kan gennemføres lige netop i denne sammenhæng.

Nu ryger optimismen en tak i vejret, nu kommer vi til den gule hat. Nu finder du alle de gode og underbyggede løsningsforslag ideen indbyder til. generelt kan du sige, at dine sætninger her starter med ”det kunne være en rigtig god ide at…”. Du er i dit optimistiske og glade hjørne.

Videre til den grønne hat & ditto papir. Det er den kreative vinkel du nu ser ideen fra. Her ønsker du at finde på alternative løsninger, nye idéer og muligheder relateret til din ide. ”Programmet skal også kunne …” eller ”man kunne osse inddrage dette eller hint…”

Endeligt kommer vi til den blå hat & papir. Nu skal du en tur op i helikopteren og danne dig et overblik. Du vurderer om de øvrige hatte har fået alle relevante overvejelser frem, ellers dykker du ned i de enkelte og gentager processen fra før. Fokus er på, at bringe processen videre. Du skulle nu gerne kunne tage stilling til, om ideen er værd at arbejde videre med.

Det kan være en rigtig god ide at vende denne proces med andre, evt. medstuderende. Selvom de ikke kender din arbejdssituation som du selv gør, vil de stadig være i stand til at bidrage med inputs under de forskellige hatte.

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Om Vestslesvigsk

Kompromisløst øl til livsnydere!
Dette indlæg blev udgivet i Innovation, Skriveprocessen, Ugens Model, Værktøjer og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s