Ugens model – Laswells kommunikationsmodel

Udgivet den januar 22, 2013 af Vestslesvigsk

I kender sikkert alle den simple kommunikationsmodel. I denne uge ser vi på en variant, nemlig Laswells kommunikationsmodel. Det er en gammel knark, den stammer fra tiden lige efter 2. verdenskrig. Men det gør den ikke nødvendigvis ubrugelig. Jeg har her gengivet modellen i min egen bearbejdelse.

laswell
Laswell lægger vægten på de 5 hv-spørgsmål man skal huske at stille i en kommunikationsanalyse:

  1. Hvem [Altså en analyse af afsenders situation]
  2. siger hvad [Hvordan er budskabet udformet, hvad er kernen i budskabet, hvilken genre bruges]
  3. i hvilken kanal [en analyse af mediet med dets karakteristika]
  4. til hvem [Hvem modtager budskabet, størrelse på målgruppen og gruppens karakteristika, gruppens betydning]
  5. med hvilken effekt? [Hvilken indflydelse har budskabet på modtagerne]

Laswell fokuserer på afsenderen og hvad afsenderens budskab gør ved modtageren. Andre kommunikationsmodeller fokuserer på, hvad modtageren gør med budskabet. Flere har peget på denne svaghed ved modellen og derefter tilføjet en feedback-pil fra modtager til afsender.

Styrken i modellen ligger i at den med fordel kan bruges, hvis du står med en lidt kompleks afsender-budskab-modtager situation. Den er især blevet brugt i forbindelse med politisk kommunikation og propaganda.

Man kunne forestille sig modellen brugt i forbindelse med større PR-kampagner eller lignende.

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans L. Nørgaard

Udgivet i Kommunikation | Tagget , , , , , | 3 kommentarer

Ugens model – Porters 5 Forces

Udgivet den januar 17, 2013 af Vestslesvigsk

I denne uge griber vi fat i Michael E. Porters model for analyse af konkurrencesituationen. Den viste figur er min gengivelse og oversættelse af den oprindelige model (”hvorfor skriver han det? Er det for at blære sig?” Nej! Men når I – og jeg – bruger og gengiver porters_5_forcesmodeller andre har ophavsret på, kan vi ikke bare kopiere som vi har lyst til!)

Leverandørernes forhandlingsstyrke

Når vi ser på leverandørens styrke er der forskellige faktorer der har betydning. Hvor mange leverandører findes der af det givne produkt? Hvis der er mange står den enkelte leverandør jo ikke særligt stærkt.

Kan leverandøren selv levere til slutbrugeren – dette kaldes forlæns integration? Dette kan typisk være et eksempel i forbindelse med e-handel, hvor levering sker direkte fra leverandør til forbruger udenom e-butikken.

Kan det, leverandøren leverer, nemt erstattes med et andet produkt, eller er leverandørens produkt ikke særligt vigtigt for det færdige produkt?

Er det dyrt og besværligt for virksomheden at skifte leverandør? Så står leverandøren osse stærkt.

Kundernes Forhandlingsstyrke

Kundens forhandlingsstyrke afhænger af flere forhold. Det er som udgangspunkt altid relevant, at undersøge hvor mange kunder man har. Hvis man sælger øl til det danske marked, kan det næppe mærkes at en enkelt bodega skifter mærke. Hvis man derimod sælger specialiseret produktionsudstyr til en håndfuld industrikunder, vil man gøre meget for at holde på hver enkelt kunde.

Man bør også se på, om kunden har mulighed for selv at producere det, man leverer – dette kaldes baglæns integration. Det kan i givet fald være med til at presse prisen.

Det er ligeledes relevant at se på, om produktet har en vigtig plads i virksomheden, hvis ikke, er der vel grænser for, hvor langt man vil strække sig for en kunde.

Trussel fra indtrængere

Dette element drejer sig om, hvor svært det er for nye spillere at etablere sig på markedet. Flere faktorer er her væsentlige:

  • Hvor etablerede er de nuværende mærker/brands?
  • Hvor dyrt er det for nye spillere at etablere sig?
  • Hvor vanskelig er produktionen?
  • Er der lovmæssige begrænsninger?
  • Er der begrænsninger ift. Infrastrukturen?
  • Er det dyrt og besværligt for kunderne at skifte leverandør?

Som eksempel kan man tage bilproduktion. Der går næsten årtier imellem vi ser nye bilmærker på det europæiske marked, til trods for der er ganske mange lokale kinesiske bilproducenter på det kinesiske marked.

De kinesiske producenter er især løbet ind i én væsentlig barriere; EU sikkerheds krav til nye biler på markedet. De krav har de kinesiske biler endnu ikke kunnet leve op til.

Derudover er bilkøbere et konservativt folkefærd. Tænk på hvor mange år det har taget Skoda at slippe af med et uheldigt image fra 1970’erne og 80’erne.

Trussel fra substituerende produkter

Her drejer det sig om, hvor svært det i virkeligheden er at erstatte virksomhedens produkt. Er det svært at erstatte en pizza med en anden? Nej, derfor finder vi en bunke pizzeriaer i selv mellemstore byer. Er det svært at erstatte et turn-key atomkraftværk med et andet? Umiddelbart ja, derfor er det da osse en relativt lukket kreds der projekterer og bygger atomkraftværker… for nu at tage to ekstreme modsætninger.

En anden faktor er hvor villig kunden er til at skifte leverandør/produkt. Dette afhænger jo både af loyalitet, hvor unikt er produktet og hvor hurtigt det forældes.

Konkurrence i branchen

Hvordan er så det samlede billede af konkurrencen i branchen? Flere ting kan tages i betragtning her. Er der mange små udbydere? Få store?

Er branchen i vækst, stilstand eller tilbagegang?

Hvor nemt og hvor svært er det at differentiere produktet? Det er svært at differentiere gulerødder men relativt nemt at differentiere helikoptere, skibe eller lign.

Er der perioder med overkapacitet? Her vil konkurrencen typisk være hård.

Er det dyrt at lukke sin produktion? Tænk på hvilke omkostninger der ville være forbundet med at lukke svineproduktion i Danmark. Der er investeret milliarder i staldanlæg og slagterier.

Tja, det var så én af Porters modeller… han har flere, men det er en anden historie!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans L. Nørgaard

Udgivet i Konkurrentanalyse og -situation, Ugens Model | Tagget , , , , , , , , , , , , | 1 kommentar

Ugens model – Hackmann & Oldhams motivationsmodel

Udgivet den januar 13, 2013 af Vestslesvigsk

I denne uge kigger vi lidt nærmere på et alternativ til Herzbergs motivationsteori som de fleste af jer har stiftet bekendtskab med.

Hackmann & Oldham har skruet en model sammen der kunne være værd at overveje. Lad os se på den! Figuren er baseret på Hackmann J.R. & G.R. Oldham.: Motivation through the design of work.

hackmann_oldham

Modellen viser nogle faktorer der kan have en afgørende indflydelse det resultat, medarbejderne leverer. Lad os starte med at se på elementet job-egenskaber.

Færdigheder siger noget om, hvilke færdigheder der kræves af medarbejderen. Opgavens identitet siger noget om, hvorvidt medarbejderen kan se sin egen opgave som en del af det færdige produkt. Opgavens betydning siger noget om, hvorvidt det udførte arbejde føles betydningsfuldt i forhold til andre mennesker.

Autonomi siger noget om, hvorvidt medarbejderen selv kan planlægge sin arbejdsdag/indsats.

Endeligt er der et punkt, feedback, der siger noget om den feedback medarbejderen får for sin indsats.

Elementet kritiske psykologiske tilstande beskæftiger sig med konsekvenserne af de faktorer der ligger i job-egenskaber. Hvis man eksempelvist ikke kan se at man selv har bidraget med noget til det færdige resultat (Opgavens identitet), vil man have vanskeligere ved at se arbejdet som meningsfyldt (en faktor i elementet kritiske psykologiske tilstande).

Kritisk betyder i denne sammenhæng ”afgørende vigtig”.

Det tredje element, arbejdsmæssige konsekvenser, fortæller noget om resultatet af de to foregående elementer.

Hvis man eksempelvist oplever sit arbejde og sine opgaver som betydningsfulde for andre mennesker, vil man typisk opleve sit arbejde som meningsfyldt og levere en bedre kvalitet end hvis det modsatte var tilfældet.

Det fjerde element er styrken af medarbejderens udviklingsbehov. Dette element drejer sig om at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejder. Ikke alle medarbejdere vil være klar til den samme type motivation på samme tid. Den feedback en mellemleder har brug for adskiller sig fra den motivation en kontorelev har brug for. De har sandsynligvis forskellige faglige og personlige udgangspunkter.

Ja, det var et meget koncentreret sammenkog af denne model. Men; du har jo altid mulighed for at låne bogen på biblioteket, hvis du vil dykke dybere ned i modellen.

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans L. Nørgaard

Udgivet i Motivation, Ugens Model | Tagget , , , , , , , , , , | 5 kommentarer

Ugens model – EFU

Udgivet den januar 2, 2013 af Vestslesvigsk

Velkommen tilbage til fagprøvebloggen. 2013 er stille og roligt ved at blive trillet i gang og jeg lægger ud med en model…. som langt de fleste af jer nok ikke vil få brug for i fagprøvesammenhæng… men langt de fleste af jer vil få brug for den i en masse andre sammenhænge, professionelt og privat!

Hvorfor så blogge om den her? Fordi jeg indimellem ser en EFU i en fagprøve, ofte brugt i en forkert sammenhæng. Lad os starte med at se på, hvad en EFU er!

EFU er en model, du kan få stor nytte af at kende og bruge , når du skal i gang med din produktpræsentation. Den er et helt centralt begreb i salg. Det er selvfølgelig en forkortelse og det står for

Egenskab

Fordel

Udbytte

EFU giver dig en struktur til din præsentation af din løsning. Den hjælper dig til at huske på, at det drejer sig om kundens behov, ikke dit behov for at vise dit produkt frem.

Lad os se lidt nærmere på hvordan vi bruger EFU-modellen. Vi kan jo bruge noget så dagligdags som en flaske opvaskemiddel! Det følgende eksempel er opvaskemiddel af mærket ”Maison Belle”.

Egenskab

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERAEgenskaberne er de knastørre fakta der kendetegner produktet. I dette tilfælde er egenskaberne sådan nogenlunde disse:

  • Beholder af plastic
  • Etiket med påtrykt navn på fransk samt produktinfo på engelsk, dansk, norsk, svensk & finsk
  • Indeholder 500 ml opvaskemiddel
  • Påsat doseringspumpe i gevind øverst på flasken
  • Pumpen giver ca. 4 ml per tryk
  • Deklaration
    • Aqua
    • Anioniske tensider
    • Amfotære tensider
    • Nonioniske tensider
    • Parfume
    • Konserveringsmiddel

Fordel

Fordelene er de faktorer der gør at produktet er bedre end et konkurrerende produkt. I dette tilfælde kunne fordelene være:

  • Passende størrelse beholder – nem at håndtere, løber ikke tør for hurtigt
  • Nemt at dosere opvaskemidlet, så man ikke overforbruger
  • Afdæmpede farver på etiketten – knapt så ”skrigende” farver som mange konkurrerende produkter

Udbytte

Hvis du kan formidle kundens udbytte så er du godt på vej indenfor salg! Både egenskaber og fordele er noget der hænger sammen med produktet. De er de samme uanset hvilke kunder du står overfor.

Udbyttet derimod varierer fra kunde til kunde. Udbyttet er det den enkelte kunde rent faktisk får ud af produktet. Lad os prøve at se på, hvordan det hænger sammen.

En håndværker der køber den flaske opvaskemiddel, vi ser på, kunne eksempelvis have det udbytte at han med beskidte og/eller kode hænder kan dosere nemt og korrekt uden at skulle håndtere flasken. Han er sandsynligvis ligeglad med etiketten, den spiller ingen rolle i skurvognen!

En indretningsarkitekt der køber den, fordi han synes flasken matcher den krukke ham har stående med køkkenredskaber i vindueskarmen får noget andet ud af købet. Flasken, i samspil med hans øvrige inventar, sender et signal til eventuelle gæster om hans stilbevidsthed. Samtidigt minder flasken ham om hans ferie i Sydfrankrig.

Hvordan bruger du EFU

Du bruger EFU under din produktpræsentation, altså når du har identificeret kundens behov og ønsker. Du bruger EFU til at fokusere på kundens behov og ønsker i stedet for på dit produkt. Hvor finder du mest om dit produkt? Det gør du under Egenskaber. Kunden kan egentlig være ligeglad med produktets egenskaber, det drejer sig om hvad kunden får ud af produktet, altså Udbyttet.

Lad os lige genopfriske:

Egenskaber er de rent faktuelle egenskaber ved produktet. Alt det der kan måles og vejes. Fordele er de stærke sider ved produktet. Udbytte er det kunden får ud af at bruge produktet.

Hvorfor køber kunden den flaske opvaskemiddel vi har kigget på? Fordi den blandt andet indeholder amfotære tensider og nonioniske tensider (Egenskaber)? Nej! Kunden køber den fordi den pynter i køkkenet (Udbytte) og/eller fordi den har en praktisk doseringspumpe (Fordel).

Når du skal forberede en EFU over et produkt følger du følgende fremgangsmåde:

  1. List alle produktets egenskaber
  2. Find alle de fordele ved produktets egenskaber, som du kan. Hvis der er egenskaber, som du ikke kan finde nogen fordele ved, så glem de egenskaber. De egenskaber vil ikke kunne sælge produktet.
  3. Prøv at skrive det mulige udbytte ned som de forskellige fordele giver.

Med mindre kunden har en helt særlig faglig/professionel interesse i produktets egenskaber vil du skulle sælge produktet på fordele og udbytte. En lang snak om egenskaber får kunden til at stå af. Prøv at overveje følgende:

    • Hvad fik dig til at købe de sidste par bukser?
    • Hvilken Cola drikker du og hvorfor?

Og

    • Hvornår blev du sidst betjent af en sælger?
  1. Hvad købte du?
  2. Hvorfor endte du med at købe det?

Spørgsmålet er nu: Kan man inddrage en EFU i en fagprøve?

Ja, det kan du sagtens. Hvis fagprøven inkluderer elementer af selve salgsarbejdet – vi er på det operationelle niveau – så er den fin at tage med. Ellers bør du måske lade den ligge. Og så i øvrigt tage den frem og bruge den, når du skal sælge et produkt, en ide eller dig selv i en jobsamtale!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans L. Nørgaard

Udgivet i Markedsføring, Ugens Model | Tagget , , , , , , , , , | 6 kommentarer

Nyd ferien!

Udgivet den december 21, 2012 af Vestslesvigsk

Så nåede vi juleferien! Jeg glæder mig til et 2013 med en masse fantastiske fagprøver. Jeg griber fat i ugens model onsdag den 2. januar når røgen fra nytårsaften har lagt sig. Indtil da;

GLÆDELIG JUL & ET RIGTIGT GODT NYTÅR!

De bedste ønsker for 2013

Hans L. Nørgaard

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Ugens model – Spørgsmålstyper

Udgivet den december 18, 2012 af Vestslesvigsk

Endnu en gang går jeg på kompromis med begrebet ”model”. Jeg vil nemlig gribe fat i en liste over spørgsmålstyper jeg bruger i valgfaget Salg & Markedsføring. Man kunne sagtens overveje at bruge denne opdeling af spørgsmål hvis man for eksempel undersøger medarbejderne villighed og interesse i forandringer. Nå, lad os se på dem. De første to kender du i hvert tilfælde.

Lukkede spørgsmål

Ja, dem kender du jo. Lukkede spørgsmål hjælper os til at få styr på en masse konkrete fakta hurtigt. De hjælper sjældent til at give en dybere indsigt. Eksempel; ”Er ventetiden et problem?”

Åbne spørgsmål

Dem kender du osse. Her er svarmulighederne ikke defineret på forhånd, her får du mulighed for en dybere indsigt i de forhold du undersøger. ”Hvordan oplever du ventiden?”

Bekræftende spørgsmål

Her spørger du om noget du tror du ved, men du vil gerne lige være sikker. ”Er det korrekt forstået, at du ikke har oplevet ventetiden som et problem?”. To ting kan ske; du kan få bekræftet at ventetiden ikke har været et problem, eller du kan få at vide at ventetiden rent faktisk har været et problem. Så stå du pludselig med ny information, som kan vise sig guld værd i projektet!

Spørgsmål vedr. ny information

Du kan osse simpelthen spørge om det du ikke ved for at blive klogere, få ny information. ”I hvilket omfang synes du ventetiden er et problem?”.

Holdningsspørgsmål

Holdningsspørgsmål kan fortælle dig en masse om respondentens tilfredshed eller utilfredshed, ønsker, motiver – alt afhængigt af hvad du ønsker at vide noget om. ”Hvad er din holdning til at skulle vente på svar i 10 minutter?” Her har du virkelig mulighed for hurtigt at afgøre om der er et problem og hvor stort det er. Her spørger du til folks følelser i en sag!

Spørgsmål vedr. commitment

Endeligt kan du spørge til folks commitment, deres vilje til at gøre noget! ”Hvis ventetiden blev halveret, ville du så udnytte den sparede tid til andre opgaver?” Du beder folk tage stilling og forpligte sig. Denne spørgsmålstype er ofte den type der lukker et salg, derfor kommer det oftest til sidst.

Nogle af disse spørgsmål bærer måske præg af, at de er tænkt i en salgssituation, hvor vi forsøger at afdække kundens behov, motiver og parathed til at indgå en handel. Men som jeg ser det, kan de med fordel bruges i enhver situation, hvor man skal grave et spadestik dybere. Og det er jo lige præcist det vi beder dig om i din fagprøve!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans L. Nørgaard

Udgivet i Dataindsamling, Ugens Model | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Lidt mere om problemformuleringen…

Udgivet den december 17, 2012 af Vestslesvigsk

Det er ikke første gang – og det bliver med garanti heller ikke sidste gang, at jeg griber fat i problemformuleringen på denne blog!

Når du skriver din problemformulering, bør du et øjeblik (sådan tænker du selvfølgelig normalt ikke) skrive, som om din vejleder og censor er både dovne og dumme!

Hvorfor det?

Det skal du, fordi din problemformulering skal kunne stå alene. Det skal forstås sådan, at man skal kunne læse din problemformulering og vide præcist hvad opgaven går ud på uden at have læst din indledning, ide og mål (heraf hensynet til de dovne…).

Samtidigt skal du skrive din problemformulering så utvetydigt som muligt(heraf hensynet til de dumme…). Lad os tage et eksempel.

Ide: Jeg tror, at vi kunne spare rigtigt mange ressourcer, hvis vi implementerede LEAN i vores produktion.

Mål: Jeg vil via LEAN i produktionen frigøre ressourcer til produktudvikling.

Problemformulering: Jeg vil undersøge hvilke værktøjer der vil have den største effekt i produktionen. Hvilke processer har det største potentiale?

Hvis man nøjes med at læse ovenstående problemformulering aner man ikke hvad projektet i virkeligheden drejer sig om. En ny cfc-fræser? Eller LEAN? Det står ikke klart. Hvis man nu i stedet for skrev sådan:

Ide: Jeg tror, at vi kunne spare rigtigt mange ressourcer, hvis vi implementerede LEAN i vores produktion.

Mål: Jeg vil via LEAN i produktionen frigøre ressourcer til produktudvikling.

Problemformulering: Hvordan kan vi implementere LEAN i produktionen? Hvilke spildformer kan vi identificere i produktionsprocesserne? I hvilke processer kan vi nemmest minimere spild?

Så resterer der i øvrigt en afgrænsning, men foreløbigt har vi en problemformulering, der kan læses og forstås uafhængigt af indledning, ide og mål. Ovenstående eksempel er ret skematisk og kortfattet, og de fleste vil nok hæfte et par ord mere på, fint, men husk at en god problemformulering er kortfattet og letforståelig!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans L. Nørgaard

Udgivet i Problemformulering | Tagget , , | Skriv en kommentar

Go viral!

Udgivet den december 13, 2012 af Vestslesvigsk

Et hurtigt input herfra. Jeg kører et valgfag – e-shoppen – i denne uge. Faldt lige over dette link der giver lidt gode råd til, hvad en viral kampagne bør kunne. Gå til siden SEOCoach her!

Viral markedsføring – en klar mulighed i en fagprøve eller til selve præsentationen!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans L. Nørgaard

Udgivet i Markedsføring | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ugens model – 7 dimensioner af servicekvalitet

Udgivet den december 11, 2012 af Vestslesvigsk

Der findes efterhånden rigtigt mange definitioner indenfor Kvalitet & Lean området. I denne uger griber jeg fat i en definition hentet fra Bogen ”Operations Management” skrevet af Roberta S. Russell og Bernard W. Taylor III, udgivet på forlaget Prentice Hall.

Her listes de 7 dimensioner (Jeg har bibeholdt begreberne på engelsk, så kan I søge på dem, hvis I ønsker at gå dybere ind i stoffet):

  1. Time & Timeliness (Ventetid og punktlighed): Ventetiden kunderne oplever. Levering til tiden.
  2. Completeness (Fuldstændighed): Kunderne får alt det de efterspørger.
  3. Courtesy (Høflighed): De ansattes behandling af kunderne.
  4. Consistency (Pålidelighed & Konsekvens): Samme serviceniveau til alle kunder.
  5. Accessibility & Convenience (Tilgængelighed & Bekvemmelighed): hvor tilgængeligt og bekvemt er det at opnå en service.
  6. Accuracy (Nøjagtighed): Korrekt ydelse hver gang.
  7. Responsiveness (Imødekommenhed): Evne til at reagere på særlige omstændigheder eller forespørgsler.

Der er vel mere tale om en listning af vigtige faktorer end en egentlig model. Men hvorom alting er; disse 7 dimensioner kunne være en måde at undersøge en organisations serviceniveau på. Den hjælper dig til at komme hele vejen rundt.

Man kunne forestille sig at en virksomhed scorer højt på 1,3,4,5 og 7, men meget lavt på 2 og 6. Så har virksomheden et problem, og du gennemskuer hurtigt, hvor virksomhedens problemer ligger.

En liste som denne stammer typisk fra, at forfatteren/forfatterne har indsamlet en masse empiri – altså data – ude i en eller flere virksomheder og efterfølgende kategoriseret og analyseret disse data. Så i det øjeblik du bygger noget på eksempelvis denne liste, bygger du på et relativt solidt grundlag.

I øvrigt må det jo altid komme an på en vurdering af, om listen/modellen forekommer fornuftig i sammenhæng med din opgave. Brug aldrig en model du ikke fuldstændigt kan se fornuften i. Hvis ikke du kan se fornuften i modellen, kan du næppe heller bruge den optimalt i din analyse.

Nå, det var denne uges model. Næste uge ligger endnu en model og lurer. Indtil da; Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans L. Nørgaard

Udgivet i Ugens Model | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Hvordan spiser du en elefant?

Udgivet den december 9, 2012 af Vestslesvigsk

Rigtigt! Du skærer den op i mindre bidder.

Dette er måske en smule banalt. På den anden side, er der mange studerende – og sikkert osse professionelle skribenter såsom journalister, forfattere og kommunikationsansatte – der oplever at gå i stå på et tidspunkt i skriveprocessen. Den simple løsning er at springe videre til et andet afsnit, et andet kapitel.

Det er de færreste, der kan sætte sig ned og skrive en fagprøve fra side 1 og stille og roligt arbejde sig frem, indtil de når konklusionen. Og det gør jo egentligt ikke det store! Du har jo den overordnede struktur på plads, det fik du, da du lavede din synopsis. Hvis du går i stå, hopper du op af hullet, du er landet i og fortsætter et andet sted i fagprøven.

Og så er det SLET IKKE nogen tosset ide at komme ud og få lidt frisk luft eller bare komme op og stå, gå lidt rundt, bevæg dig – det bringer i bogstavelig forstand frisk energi til en overbebyrdet hjerne!

Du kan osse prøve hurtig-skriv-metoden af. Find en beskrivelse her.

Eller læs andre bud på at komme videre her!

Før eller siden vil du opdage, at du uden problemer kan færdiggøre det afsnit du var i gang med, da du gik i stå.

Vi ses her på bloggen på onsdag, hvor jeg har en ny model klar!

Go’ arbejdslyst!

Hans L. Nørgaard

Udgivet i Skriveprocessen | Tagget , , | 2 kommentarer