Det er ikke første gang – og det bliver med garanti heller ikke sidste gang, at jeg griber fat i problemformuleringen på denne blog!
Når du skriver din problemformulering, bør du et øjeblik (sådan tænker du selvfølgelig normalt ikke) skrive, som om din vejleder og censor er både dovne og dumme!
Hvorfor det?
Det skal du, fordi din problemformulering skal kunne stå alene. Det skal forstås sådan, at man skal kunne læse din problemformulering og vide præcist hvad opgaven går ud på uden at have læst din indledning, ide og mål (heraf hensynet til de dovne…).
Samtidigt skal du skrive din problemformulering så utvetydigt som muligt(heraf hensynet til de dumme…). Lad os tage et eksempel.
Ide: Jeg tror, at vi kunne spare rigtigt mange ressourcer, hvis vi implementerede LEAN i vores produktion.
Mål: Jeg vil via LEAN i produktionen frigøre ressourcer til produktudvikling.
Problemformulering: Jeg vil undersøge hvilke værktøjer der vil have den største effekt i produktionen. Hvilke processer har det største potentiale?
Hvis man nøjes med at læse ovenstående problemformulering aner man ikke hvad projektet i virkeligheden drejer sig om. En ny cfc-fræser? Eller LEAN? Det står ikke klart. Hvis man nu i stedet for skrev sådan:
Ide: Jeg tror, at vi kunne spare rigtigt mange ressourcer, hvis vi implementerede LEAN i vores produktion.
Mål: Jeg vil via LEAN i produktionen frigøre ressourcer til produktudvikling.
Problemformulering: Hvordan kan vi implementere LEAN i produktionen? Hvilke spildformer kan vi identificere i produktionsprocesserne? I hvilke processer kan vi nemmest minimere spild?
Så resterer der i øvrigt en afgrænsning, men foreløbigt har vi en problemformulering, der kan læses og forstås uafhængigt af indledning, ide og mål. Ovenstående eksempel er ret skematisk og kortfattet, og de fleste vil nok hæfte et par ord mere på, fint, men husk at en god problemformulering er kortfattet og letforståelig!
Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!
Hans L. Nørgaard