Nye organisationsformer

Kan I huske de tre nye organisationsformer; Projektorganisationen, Matrixorganisationen og Gruppeorganisationen? Mange føler, at de er lidt som et stykke sæbe i forhold til de klassiske organisationsformer; svære at håndtere.

Jeg har stillet de tre former op i et skema i et forsøg på at konkretisere nogle af forskellene. Lad os prøve at kigge på sagen!tre_nye_organisationsformer

Tabellen viser mit bud på, hvorledes de tre typer står i forhold til nogle faktorer, der har betydning i en organisation.

I forhold til basisorganisationen (Liniestabsorganisationen)

Projektorganisationen kører parallelt med basisorganisationen, forstået på den måde, at projektgruppens medlemmer typisk kommer fra den daglige organisation og fortsætter i denne, når projektet er afsluttet.

Matrixorganisationen kan være en selvstændig organisation eller den kan fungere som en selvstændig afdeling i basisorganisationen, eksempelvis som en udviklingsafdeling.

Gruppeorganisationen er en selvkørende og integreret afdeling i basisorganisationen.

I forhold til rutineopgaver

Projektorganisationen arbejder netop med et projekt og tager derfor ikke del i basisorganisationens rutineopgaver.

Matrixorganisationen er jo en slags permanent projektorganisation og har derfor heller ikke rutineopgaver.

Gruppeorganisationen er en fast del af basisorganisationen og har derfor normale rutineopgaver.

I forhold til hierarkiet

Projektorganisationen er ikke en del af basisorganisationen hierarki. Den har sit eget – flade – hierarki med styregruppen som øverste ledelse.

Matrixorganisationen er ikke en del af basisorganisationen hierarki, den har sit eget – flade – hierarki.

Gruppeorganisationen er en del af basisorganisationens hierarki. Den har en leder over sig der blot ikke forestår den daglige arbejdsfordeling, men myndighed-/ansvarsfordeling fungerer på traditionel vis.

Er organisationen permanent?

Projektorganisationen er ikke permanent, den lukker ned, når projektet er afsluttet.

Matrixorganisationen er ikke permanent. Den er fleksibel og skifter form og deltagere alt efter hvilke projekter den kører.

Gruppeorganisationen er en traditionel, permanent del af basisorganisationen.

Ja, dette er mit bud på at tydeliggøre nogle af de forskelle vi ser på de forskellige organisationsformer. Håber det kan bringe lidt klarhed.

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Udgivet i Organisation | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Her er din digitale fremtid | viden | DR

Her er din digitale fremtid | viden | DR.

Spændende bud på vores digitaliserede fremtid! Måske inspiration til en fagprøve eller to?

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Udgivet i Digitalisering, Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar

Løsningen på problemet – Trædiagrammet!

25.11.2013

I mit sidste indlæg gav jeg et eksempel på, hvordan man finder årsagen til problemet; Fiskebensanalysen!

Denne gang vil vi kigge på, hvordan man så kan arbejde sig frem til en eller flere mulige løsninger på problemet. Det gør vi ved hjælp af trædiagrammet. Lad os prøve at gribe fat i problemet fra sidste indlæg; Kunderne føler sig dårligt behandlet i telefonen! Vi vælger én af de årsager vi arbejdede med:

  1. Måske har vi en håbløs procedure i forhold til at reagere på telefoniske henvendelser. Det skriver du under ”Metode”.
    1. Hvorfor er proceduren håbløs? Fordi ingen i virksomheden nogensinde har tænkt på at gennemarbejde og nedskrive en telefonpolitik!

traediagram

Det fremgår, at vores årsag (ingen skriftlig telefonpolitik) til problemet (utilfredse kunder) kan løses på 6 forskellige måder. Det er så op til os at prioritere én løsning fremfor de andre i dette tilfælde. I andre sammenhænge kunne man godt forestille sig, at man sideløbende kunne gribe fat i flere løsningsmodeller.

Tilsvarende kan man finde løsninger til de andre problemårsager man fandt i fiskebensanalysen.

Dette er jo ikke raketvidenskab, det er bare en struktureret måde at angribe problemerne på!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Udgivet i Forandringsledelse, Innovation, Kvalitet og Lean, Uncategorized, Værktøjer | Tagget , , , | 2 kommentarer

Hvordan finder du årsagen til et problem?

19.11.2013

Denne gang vil vi kigge på årsager til problemer  – og dermed burde alle problemer jo være løst!

I kvalitetsarbejdet – uanset om det drejer sig om TQM eller Lean – er vi interesserede i at finde de præcise årsager til et problem for derefter at fjerne disse årsager. Det findes der et hjælpeværktøj til, fiskebensanalysen! Dette værktøj blev opfundet af en japaner, Kaoru Ishikawa, der arbejdede med kvalitet på et skfiskebenibsværft i 1960’erne.

Denne model bruges, når man vil finde årsagerne til et problem. Man skriver problemet op yderst til højre, hvorefter man brainstormer på, hvad årsagen kunne være. Alle de mulige årsager man kan komme på, skriver man så op under de forskellige etiketter.

Lad os sige, at kunderne føler sig dårligt behandlet i telefonen. Det skriver du så under ”Problem”. For hver årsag du skriver prøver du at grave et spadestik dybere; at tilføje ekstra ”sideben” på de centrale ben.

  1. Måske virker telefonsystemet ikke optimalt, det skriver du under ”Maskine”.
    1. Hvorfor fungerer systemet ikke optimalt? Fordi visse funktioner er holdt op med at virke!
    2. Hvorfor er disse funktioner ikke blevet rettet? Fordi den ansvarlige i receptionen ikke var klar over vi havde en supportaftale med leverandøren af systemet!
    3. Måske er medarbejderne for dårligt trænede i kommunikation via telefonen. Det skriver du under ”Menneske”.
      1. Hvorfor er medarbejderne for dårligt trænede? Fordi ledelsen tager det som en selvfølge at medarbejderne kan opføre sig professionelt i telefonen!
      2. Hvorfor tager ledelsen dette som en selvfølge? Fordi ledelsen har fokus på produktudvikling fremfor salg og markedsføring!
      3. Måske har vi en håbløs procedure i forhold til at reagere på telefoniske henvendelser. Det skriver du under ”Metode”.
        1. Hvorfor er proceduren håbløs? Fordi ingen i virksomheden nogensinde har tænkt på at gennemarbejde og nedskrive en telefonpolitik!

Dette er bare eksempler. I forbindelse med et reelt problem i din virksomhed, vil du sandsynligvis kunne finde mange flere mulige årsager til et givet problem.

Det du skal huske er, at du ikke finder løsninger på problemerne i fiskebensanalysen. Hvis du med det samme begynder at finde løsninger er der en risiko for, at du ikke får gjort analysen færdig. Du har for travlt med at ”lukke” sagen fremfor at afsøge alle hjørner i problemet.

Når du skal finde løsninger på problemet skal du over i et andet værktøj; Trædiagrammet. Det kigger vi på næste gang!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Udgivet i Kvalitet og Lean, Ugens Model, Værktøjer | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Hvad er SWOT og hvad er NOT?

12.11.2013

Et af de problemer jeg oftest støder på er misbrug af SWOT! Jeg har i et tidligere indlæg skrevet om dette problem – og nu gør jeg det igen.

Problemet opstår, når vi taler Opportunities/muligheder og Threats/trusler, altså de eksterne faktorer. Lad mig give et fiktivt eksempel:

Renigo A/S lever af at vaske og sælge tekstiler for og til erhvervslivet. Det kan være arbejdsbeklædning, dørmåtter, gardiner… alt der rimer på tekstil! Virksomheden ønsker en SWOT-analyse idet de overvejer at bevæge sig ind på det tyske marked.

  • Renigo har et særdeles godt image. Dette er en mulighed! Vi afgør ikke selv vores image, det ligger i omverdenens syn på os.
  • Renigo har en solid egenkapital. Dette er en styrke, noget virksomheden selv har indflydelse på.
  • Ingen af medarbejderne taler tysk. Dette er en svaghed, årsagen og løsningen ligger internt i virksomheden.
  • En stor hollandsk konkurrent har lige introduceret et revolutionerende vaskekoncept der er meget miljøskånsomt. Dette er en trussel. Renigo er nødt til at forholde sig til konkurrenten, men kan ikke forhindre problemet.
  • Hvis Renigo går ind på det tyske marked kan virksomheden fordoble sin omsætning det første år. Dette er IKKE en SWOT-mulighed! Virksomheden afgør jo selv om den vil gå ind på det tyske marked. Denne afgørelse træffes på baggrund af en SWOT-analyse.

Okay, hvordan afgør du om der er tale om en mulighed hvis du er i tvivl? Hvis det er noget virksomheden kan gøre, er der ikke tale om en SWOT-mulighed. Så er der tale om en handling virksomheden foretager, måske som følge af en SWOT-analyse.

Du kan osse stille spørgsmålet; er dette noget virksomheden kan udnytte eller er det en handling virksomheden selv beslutter?

Sæt nu, at vi går ind på det tyske marked fordi konjukturerne er gode. Vi beslutter at gå ind fordi konjukturerne er gode. De gode konjukturer er den mulighed vi udnytter!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Udgivet i Ugens Model | Tagget , , | Skriv en kommentar

Motivation er ikke one-size – artikel fra Lederweb

Motivation er ikke one-size.

Lidt inspiration til jer der overvejer at skrive om motivation i organisationen!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Udgivet i Forandringsledelse, Kommunikation, Motivation, Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar

Typer af Innovation

23.10.13

Kunne du finde på at skrive fagprøve om noget så spændende som innovation? I denne uge vil vi kigge lidt på innovation som begreb. Allerførst vil det måske være på sin plads at definere forskellen på en innovation og en opfindelse. Rent sprogligt spiller det bedre på engelsk, hvor vi taler om an innovation og an invention!

Innovation drejer sig om, at du gør brug af allerede eksisterende teknologi/metode i et nyt koncept/en ny sammenhæng.

Invention/opfindelse drejer sig basalt set om at opfinde en ny ”dims” – et nyt produkt eller en ny metode.

Vi kan basalt innovere på fire faktorer.

  • Produkt
  • Proces
  • Marked
  • Organisation

Produktinnovation

Dette kan typisk være en ny vare eller tjenesteydelse. Der kan være tale om væsentligt forbedrede egenskaber, komponenter, software eller brugervenlighed. Eksempler kunne være nye online-muligheder – hvis ikke virksomhedes har dyrket disse muligheder tidligere. Det kan også være tilfælde hvor virksomheden erstatter input med lettere/stærkere materialer.

Procesinnovation

Tænk på en ny eller forbedret produktionsproces. Det kunne også være en ny eller forbedret  distributionsform eller –metode. Eksempler kunne være brug af CAD/CAM eller Introduktion af stregkoder eller QR-koder

Markedsinnovation

Væsentlige ændringer eller forbedringer i virksomhedens parametermix og/eller markedsføringsmetoder. Eksempler kunne være direkte salg til forbrugeren hvor dette ikke tidligere har været kutyme i branchen eller nye rabatordninger.

Organisatorisk innovation

Her er typisk tale om at ændre væsentligt på arbejdsgange og ansvarsområder. Eksempler kunne være jobrotation eller uddelegering af ansvar.

Og dette er jo en MEGET kort introduktion til et kæmpeområde. Mulighederne er uendelige – kun fantasien sætter grænsen. Det er jo just det, der er så spændende ved innovation!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Udgivet i Forandringsledelse, Innovation, Ugens Model | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Diskussionspapir om nye digitale sikkerhedsmodeller – Digitaliser.dk

Diskussionspapir om nye digitale sikkerhedsmodeller – Digitaliser.dk.

Eventuelt noget for dem af jer, der overvejer en fagprøve indenfor digitalisering!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Udgivet i Digitalisering, Innovation, Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar

Hvad er Metode – kort og godt!

30.09.2013

Er du i tvivl om, hvad afsnittet Metode egentlig er for en størrelse? Hæng på!

Din metode fortæller

  • Hvilken type data vil du anvende? Drejer det sig om kvantitative eller kvalitative data?
  • Hvordan vil du indsamle dine data? Spørgeskema? Interviews? Observationer? Dokumentar? Eller…?
  • Hvilken teori/model vil du anvende til at analysere dine data med? Og hvordan vil du gribe sagen an?

Nu kunne jeg blive ved side op og side ned.

Nej, jeg kunne ej, for det er lige præcis hvad der ligger i afsnittet Metode! Du fortæller kort sagt, hvordan du vil besvare din problemformulering. Slut!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Udgivet i afgrænsning & metode, Dataindsamling, Skriveprocessen | Tagget , , , , , , | 3 kommentarer

Lean Konsulent. Download GRATIS Lean-værktøjer. Lean Kursus.

Kære alle;

Ovenstående er et link til en glimrende side hvor I kan finde bunker af værktøjer og inspiration, hvis I inddrager Lean i fagprøven! Husk kildeangivelse!

Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!

Hans Lautrup Nørgaard

Lean Konsulent. Download GRATIS Lean-værktøjer. Lean Kursus..

Udgivet i Værktøjer | Tagget , | Skriv en kommentar